+45 28 92 88 99

KLIK PÅ ikonet FOR at sende EN SMS

JRJ@JONASRJ.DK

KLIK PÅ ikonet FOR AT SENDE MIG EN MAIL

FACEBOOK

KLIK PÅ ikonet FOR AT GÅ TIL MIN SIDE

INSTAGRAM

Klik på ikonet for at gå til min side

JEG LOVER IKKE ALT
MEN JEG HOLDER,
HVAD JEG LOVER.

KOMMUNALVALG 2025

Jeg stiller op som spidskandidat til kommunalvalget i Middelfart Kommune for Danmarksdemokraterne.

Jeg kæmper for at give Middelfart Kommune tilbage til borgerne – for politik skal handle om mennesker, nærhed og tillid.

Sammen kan vi skabe en kommune, hvor beslutningerne tages tættere på dem, det hele handler om, nemlig borgerne.

Er du i tvivl om, hvad jeg mener om en sag, et område eller har du bare nogle generelle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg vil hellere end gerne tage dialogen.

Middelfart skal være i udvikling – ikke afvikling.
Vi skal skabe nye arbejdspladser og sikre, at der er plads til både
seniorer, fleksjobbere og iværksættere.

Erhvervsudvikling skal være bæredygtig og lokal –
virksomhederne skal kunne vokse, uden at natur og miljø betaler
prisen.

Når vi bygger nyt, skal miljø, trivsel og lokale hensyn altid komme
først, så væksten sker med omtanke.

En ansvarlig udvikling handler om at skabe fremtidens Middelfart
med plads til mennesker, natur og fællesskab.

Et stærkt Middelfart bygges på fællesskab, trivsel og aktivitet.

Vi skal styrke idrætten, kulturen og foreningslivet, fordi det skaber
liv og sammenhæng på tværs af generationer.


Vestfyn Svømmecenter i Nr. Åby skal være et fyrtårn for
bevægelse, glæde og fællesskab.


I skolerne skal børn trives og lære med glæde – derfor vil vi satse
idrætsklasser, mere bevægelse og bedre inklusion.


To lærere i klassen skal give ro, faglighed og nærvær, så alle børn
får mulighed for at lykkes.


Et stærkt fællesskab starter med sunde børn og engagerede
voksne.

Tryghed og nærhed skal mærkes i hele kommunen – fra
Middelfart til Gelsted.


Vi skal have gode veje, sikre cykelstier og et levende lokalsamfund
med plads til både erhverv og familier.


Et synligt nærpoliti og en fair forvaltning af fællesskabets midler
skal skabe tryghed og tillid i hverdagen.


Ældreplejen skal bygge på respekt, faste teams og kendte
ansigter, så trygheden følger med i hverdagen.


Værdighed, frihed til at vælge og et fællesskab, der løfter, skal
være fundamentet – for et Middelfart, hvor alle kan leve et godt
liv hele livet.

Den grønne omstilling skal ske med borgerne – ikke over hovedet
på dem. Vi skal lytte til lokalsamfundene og skabe løsninger, der
giver mening for både mennesker og miljø.


Grøn energi hører hjemme på tage, offentlige bygninger og i
erhvervsløsninger – ikke midt i naturen.


Vi skal satse på det, der virker: energirenoveringer, udnyttelse af
overskudsvarme og lokale energifællesskaber.


Samtidig skal vi beskytte vores drikkevand, Lillebælt og natur mod
forurening, kvælstof og fosfor.


Grøn fornuft betyder udvikling med omtanke – ikke grøn tvang.

REGIONSRÅDSVALG 2025

Jeg stiller op som kandidat til regionsrådsvalget for Danmarksdemokraterne i region Syddanmark som Nr. 10 på listen.

I regionen vil jeg arbejde for mere nærhed, respekt for det lokale sundhedsvæsen og en region, hvor patienten ikke bliver glemt i systemet.

Vi skal styrke samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og sikre, at sygehusene igen får tid til kerneopgaven: at behandle mennesker, ikke papirarbejde.

Er du i tvivl om, hvad jeg mener om en sag, et område eller har du bare nogle generelle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg vil hellere end gerne tage dialogen.

Sundhedsvæsenet skal være noget, vi kan regne med – uanset postnummer.

Alt for mange oplever i dag, at der bliver længere til lægen, længere ventetid på behandling og færre muligheder i lokalområdet.
Det skaber utryghed, og det svækker tilliden til systemet.

Jeg vil arbejde for, at Region Syddanmark investerer mere i de nære sundhedstilbud: stærke sundhedshuse, lokale klinikker og lægedækning i hele regionen.

Vi skal sørge for, at mennesker i Brenderup, Ryslinge eller Løgumkloster ikke får et dårligere sundhedstilbud end dem i Odense.

Sundhed handler om nærhed, og nærhed kræver, at vi tør flytte noget ansvar ud fra de store systemer og tættere på borgerne.

Vi skal give fagfolk frihed til at bruge deres faglighed – og borgerne muligheden for at blive behandlet tæt på deres hverdag.

Psykiatrien er presset, og det har den været alt for længe. Bag de flotte ord og store planer står virkelige mennesker – unge, voksne og ældre – der ikke får den hjælp, de har brug for i tide.


Der mangler hænder, sengepladser og sammenhæng mellem region og kommuner. Og mens vi diskuterer reformer, falder mennesker mellem systemets sprækker. Det kan vi ikke være bekendt.

Jeg vil kæmpe for en psykiatri, hvor det første møde ikke er et afslag eller en venteliste, men et menneske, der tager imod.

Vi skal skabe trygge behandlingsforløb med kontinuitet, og vi skal støtte de pårørende, som alt for ofte står alene.

Samtidig skal der være bedre samarbejde mellem kommunale tilbud, praktiserende læger og regionale specialister. Psykiatrien må ikke være et sted, vi taler om, men et sted vi tager ansvar for – nu.

Uden medarbejderne står sundhedsvæsenet stille. Sygeplejersker, sosu’er, læger, portører, terapeuter – de bærer hverdagen på deres skuldre. Alligevel bliver de mødt af overarbejde, regler, registreringer og en følelse af aldrig at slå til.

Jeg vil arbejde for, at vi giver medarbejderne tid og tillid tilbage. Tid til omsorg. Tid til faglighed. Og tid til at gøre arbejdet ordentligt.

Det kræver, at vi rydder ud i bureaukratiet, sikrer fair løn- og arbejdsvilkår og skaber ledelse, der lytter. Når medarbejderne trives, smitter det direkte af på kvaliteten i plejen og behandlingen – og i sidste ende på patienternes tryghed.

Vi skal turde sige det højt!
Region Syddanmark drukner i kontrol, rapporter og registrering.
Systemet er blevet så tungt, at det fjerner fokus fra det vigtigste – mennesker.

Der skal langt mere frihed og ansvar ud til afdelinger, klinikker og medarbejdere. Vi skal give dem, der står i front, mulighed for at finde løsningerne selv i stedet for at blive dikteret af Excel-ark og nye retningslinjer.

Jeg tror på, at den bedste kvalitet ikke skabes af flere regler, men af tillid og faglig stolthed. Derfor skal vi gentænke den måde, vi styrer på – og finde tilbage til det, der virker, og det er sund fornuft og respekt for praksis.

Et velfungerende sundhedsvæsen kræver, at man kan komme frem.

Men i dag er transporten en af de største udfordringer i Region Syddanmark. Mange borgere bor langt fra hospitaler og specialklinikker – og for ældre, unge uden bil eller borgere med handicap kan det være næsten umuligt at komme til behandling.

Jeg vil kæmpe for bedre offentlig transport i hele regionen – både i de store byer og i de små samfund. Vi skal styrke Flextrafik, genåbne debatten om lokale buslinjer og sikre, at transportordningerne faktisk hænger sammen med sundhedstilbuddene.

Det skal ikke være dit postnummer, der afgør, om du kan komme til lægen, til uddannelse eller til arbejde. Lighed i sundhed begynder med lige adgang – også til transport.

Regionens økonomi skal drives med omtanke og respekt for borgernes penge.

Vi skal turde prioritere, og vi skal sikre, at pengene går til kernevelfærd – ikke til konsulentrapporter, prestigeprojekter eller unødvendige lag af administration.

Jeg tror på sund fornuft: hver krone skal skabe værdi for borgerne, medarbejderne og patienterne.
Derfor skal vi have åbenhed om, hvordan midlerne bruges, og et langt større fokus på drift og kvalitet frem for symbolpolitik.

Når vi bruger pengene rigtigt, kan vi få mere velfærd for de samme midler – og skabe et sundhedsvæsen, der både er bæredygtigt og menneskeligt.

ARTIKLER, LÆSERBREVE M.M. I VALGKAMPEN 2025

09-11-2025 : Borgmesterkandidater i åben erhvervsduel: Tempo, vækst og tillid på dagsordenen

Danmarksdemokraternes spidskandidat i Middelfart, Jonas René Jensen, går til valg på et markant kursskifte. Han vil give pengene tilbage til borgerne, investere i velfærd frem for projekter og genskabe tilliden mellem kommunen og dens indbyggere…

Læs hele artiklen her

Jonas René Jensen er vred over, at forvaltningen uden at orientere politikerne igen har sendt forkert information til forældrene. Han har desuden mistet tilliden til Jacob Bjørnskov Nielsen (S), der overtog formandsposten i skoleudvalget i august. Venstres Anders Møllegård nægter indtil videre at svare på, om de har tillid til udvalgsformanden…
 
Læs hele artiklen her

Medie : Fyens.dk
JOURNALIST : Sofie Ejlskov Green
FOTOGRAF : Michael Bager

Jonas René Jensen er vred over, at forvaltningen uden at orientere politikerne igen har sendt forkert information til forældrene. Han har desuden mistet tilliden til Jacob Bjørnskov Nielsen (S), der overtog formandsposten i skoleudvalget i august. Venstres Anders Møllegård nægter indtil videre at svare på, om de har tillid til udvalgsformanden…
 
Læs hele artiklen her

Medie : Fyens.dk
JOURNALIST : Sofie Ejlskov Green
FOTOGRAF : Michael Bager

Det blev en eftermiddag med både grin, gode samtaler og et overraskende bredt fremmøde, da Inger Støjberg fredag lagde vejen forbi Café Razz i Middelfart. Her serverede hun en fredagsøl og brugte en time – faktisk næsten halvanden – på at møde borgerne i uformelle rammer….

Læs hele artiklen her

Medie : Middelfartavisen (Avisen.Nu)
JOURNALIST : Julie Christine Skøtt Christensen
FOTOGRAF : Kamilla Seeger Jensen

Her til aften mødtes 13 spidskandidater fra Middelfart Kommune ansigt til ansigt i TV 2 Fyns spritnye valgstudie.

Her fik de hver især mulighed for at fortælle, hvad lige netop dé vil kæmpe for, hvis de bliver valgt ind i byrådet den 18. november – og så skulle de selvfølgelig også diskutere nogle af kommunens vigtigste valgtemaer.

Se hele showet her

Medie : TV2 Fyn
JOURNALIST : Maya Christensen
FOTOGRAF : TV2